top of page

Porno, sex og sandhed

      Ifølge en fællesnordisk undersøgelser foretaget mellem 2004-2006, starter op mod 95% af alle drenge med at se porno i en alder af mellem 9-14 år[1]. Ifølge den samme undersøgelse er en tredjedel af unge danske mænd højfrekvensbrugere, (dvs. forbruger pornografi et par gange om ugen eller næsten hver dag). I en undersøgelse foretaget af Berlingske tidende i 2011, forbruger 72 procent af danske gymnasiedrenge Porno mindst 2 gange om ugen[2] og det samme gælder for hver tredje kvinde i Danmark[3].

 

     Paradoksalt nok, så er pornoforbruget hos kristne mindst lige så højt som hos ikke-kristne, ifølge amerikanske undersøgelser. Imellem 60-70% af kristne mænd i USA ser porno mindst en gang om ugen og over 50% af præster ser porno regelmæssigt. Af unge kristne på mellem 18-24 år, søger 76% aktivt porno[4]. Pornografi anses for at være et af de største problemer i kristne hjem og ifølge en undersøgelse indrømmer næsten 50% af kristne familier, at pornografi er et problem i deres hjem[5]

 

     Nogle mennesker bliver fanget I en afhængighed som er svær at slippe ud af alene. Et misbrug kan få store konsekvenser for både det psykiske helbred, og for væsentlige relationer og det kan gå ud over den akademiske og arbejdsmæssige  præstation. En lang række undersøgelser har nu afdækket de skadelige konsekvenser af porno.

Læs mere her: Når porno skader

 

 

 

Referencer

[1] Unge, køn og pornografi i Norden : Kvantitative studier. (2007). København: Nordisk ministerråd. https://doi.org/10.6027/TN2006-546.

[2] Undersøgelse foretaget af Berlingske tidende, 2011. https://www.b.dk/nationalt/danske-unge-ser-mest-porno-i-norden

[3] https://www.radio24syv.dk/programmer/24syv-morgen/19290033/ung-kvinde-om-porno-jeg-har-fundet-min-seksualitet.

[4] Barna Group, 2015 report on Pornography.

[5] Barna Group, 2015 report on Pornography.

bottom of page